Sådan tjekker du en virksomhed i Danmark
Offentliggjort: 2026-07-22
For at tjekke en virksomhed i Danmark skal du slå den op med CVR-nummer eller navn i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), der føres af Erhvervsstyrelsen — data er offentlige på cvr.dk og i Virk. En virksomheds momsnummer er CVR-nummeret med præfikset DK; til EU-handel kan du verificere det i VIES-systemet. Nedenfor trin for trin: hvad du skal tjekke, hvor du finder det, og hvad du skal være opmærksom på.
Hvor finder jeg officielle data om en dansk virksomhed?
Hovedkilden er CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) — det centrale register over alle danske virksomheder, ført af Erhvervsstyrelsen. Data søger du på cvr.dk og i Virk (virk.dk), som også indeholder indsendte årsrapporter. Momsregistreringerne håndteres af Skattestyrelsen (skat.dk), og et EU-momsnummer bekræfter du i VIES-systemet.
Danske registerdata udstilles også som åbne data, så mange private tjenester (f.eks. proff.dk) samler dem. De kan være praktiske, men de er ikke registret: ved uoverensstemmelser gælder CVR-oplysningen.
Grundlæggende virksomhedsdata og indsendte årsrapporter er offentlige i Danmark — men ført på dansk, og hvor meget regnskabsdetalje der oplyses afhænger af regnskabsklassen, så du skal selv læse det.
Hvad er CVR-nummeret, og hvordan læser man det?
CVR-nummeret er en 8-cifret identifikator for en dansk virksomhed, tildelt af Erhvervsstyrelsen ved registreringen. Det svarer til et kombineret virksomheds- og skattenummer: det identificerer virksomheden i al kontakt med myndighederne.
Det danske momsnummer dannes direkte af CVR-nummeret: præfikset DK og de 8 cifre (DK + CVR). Det er dette nummer, du oplyser og verificerer i VIES-systemet ved EU-intern handel. Bemærk: ikke alle virksomheder med CVR-nummer er momsregistreret — en lille virksomhed under registreringsgrænsen kan have CVR uden aktiv moms.
En særskilt enhed er det såkaldte P-nummer, som identificerer et enkelt forretningssted/en produktionsenhed i virksomheden. Én virksomhed (ét CVR) kan have flere P-numre, ét pr. lokation.
Hvordan tjekker du en dansk virksomhed trin for trin?
1. Bed modparten om CVR-nummeret — du finder det også på fakturaer, i kontrakter og som regel i bunden af hjemmesiden.
2. Slå virksomheden op på cvr.dk eller i Virk, og sammenlign navn, virksomhedsform, adresse og status med det, modparten har oplyst. Tjek stiftelsesdato og branche (branchekode).
3. Bekræft momsregistreringen: ved EU-intern handel skal du verificere nummeret DK + CVR i VIES-systemet og gemme en dateret bekræftelse.
4. Gennemgå den seneste årsrapport indsendt til Erhvervsstyrelsen: omsætning (hvis oplyst), resultat, egenkapital, balancesum, ansatte.
5. Tjek de reelle ejere og de legale ejere i CVR.
6. Verificér status: »Normal/Aktiv« er en virksomhed i drift; »Under konkurs«, »Under tvangsopløsning«, »Under frivillig likvidation«, »Under rekonstruktion« eller »Ophørt« er signaler, der kræver forsigtighed.
Hvilke virksomhedsformer har danske virksomheder?
Den mest almindelige kapitalform er ApS (anpartsselskab) — et selskab med begrænset ansvar. Ifølge Erhvervsstyrelsen er minimumskapitalen for et ApS 40.000 kr. (sænket i 2019 fra 50.000 kr.). Den større form er A/S (aktieselskab) med en minimumskapital på 400.000 kr., brugt bl.a. af børsnoterede selskaber.
En vigtig historisk ændring: IVS-formen (iværksætterselskab, med kapital fra 1 kr.) blev afskaffet i 2019; eksisterende IVS skulle omdannes til ApS. Støder du på et IVS, er det en virksomhed med uafklaret status — værd at afklare.
Blandt de personlige former: enkeltmandsvirksomhed (ejeren hæfter med hele sin formue), I/S (interessentskab — deltagerne hæfter personligt og solidarisk) og K/S (kommanditselskab). Virksomhedsformen fortæller dig, hvem der hæfter for forpligtelserne, og hvilke rapporteringspligter der gælder.
| Form | Dansk betegnelse | Hæftelse | Minimumskapital |
|---|---|---|---|
| ApS | anpartsselskab | begrænset til selskabets midler | 40.000 kr. |
| A/S | aktieselskab | begrænset til selskabets midler | 400.000 kr. |
| Enkeltmandsvirksomhed | enkeltmandsvirksomhed | ejeren med hele sin formue | intet |
| I/S | interessentskab | deltagerne personligt og solidarisk | intet |
| K/S | kommanditselskab | komplementar ubegrænset, kommanditister op til indskuddet | intet |
| Filial af udenlandsk virksomhed | filial | moderselskabet hæfter | intet |
Hvornår skal en dansk virksomhed være momsregistreret?
Ifølge Skattestyrelsen skal en virksomhed, der driver erhverv i Danmark, momsregistreres, hvis dens momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. over en 12-måneders periode. Derfor kan en meget lille eller meget ung virksomhed have et CVR-nummer og drive lovligt uden aktiv momsregistrering — det behøver ikke være et advarselstegn.
Hvad betyder det for verificeringen? Hvis en modpart oplyser salg over denne grænse, men ikke har et aktivt momsnummer (består ikke VIES-verificeringen), er det et signal om at afklare. Omvendt er fravær af moms hos en lille tjenesteyder under grænsen normalt. Bekræft altid EU-momsnummeret i VIES, før du afregner en EU-intern transaktion — det er dit grundlag for at anvende 0 %-satsen.
Offentliggør danske virksomheder årsrapporter?
Ja — ifølge Erhvervsstyrelsen skal kapitalselskaber (bl.a. ApS og A/S) indsende en årsrapport, som bliver offentlig på cvr.dk og i Virk. Den er dog på dansk, og omfanget afhænger af regnskabsklassen — rårapporten skal derfor læses og fortolkes selv.
Omfanget af de oplyste data afhænger af virksomhedens størrelsesklasse (regnskabsklasse B/C/D). De mindste selskaber (klasse B) kan bruge lempelser og behøver ikke oplyse en fuld resultatopgørelse, herunder omsætning — en manglende »omsætning« hos en lille virksomhed er derfor normalt, ikke skjul af data.
Af rapporten aflæser du oftest resultat, egenkapital, balancesum og antal ansatte. Vær opmærksom på aktualiteten: rapporten beskriver et afsluttet regnskabsår. Ifølge Erhvervsstyrelsen medfører for sen indsendelse gebyrer, og vedvarende mangel kan føre til tvangsopløsning — en manglende frisk rapport er derfor et vigtigt advarselssignal.
| Oplysning | Hvor (i originalen) | Vær opmærksom på |
|---|---|---|
| Registerdata og status | cvr.dk / Virk, på dansk | statusser og virksomhedsformer på dansk — lette at forveksle (f.eks. ApS vs. A/S) |
| Årsrapport | cvr.dk / Virk | omfanget afhænger af regnskabsklassen; du skal aflæse regnskabstallene |
| EU-momsnummer | VIES | DK + CVR; gem en dateret bekræftelse |
| Reelle ejere | cvr.dk / Erhvervsstyrelsen | adgangens omfang er justeret efter EU-retspraksis |
| Gæld under inddrivelse | Gældsstyrelsen | uden for CVR — særskilt kilde |
Hvordan tjekker du reelle ejere?
Ifølge Erhvervsstyrelsen skal de fleste danske virksomheder registrere og holde oplysninger om deres reelle ejere opdateret — en pligt, der følger af EU's hvidvaskregler. En reel ejer er den person, der i sidste ende kontrollerer virksomheden, som hovedregel gennem mere end 25 % af andelene eller stemmerne, direkte eller indirekte. Det danske register skelner også mellem legale ejere.
Oplysninger om reelle ejere er offentlige i CVR — en stor fordel sammenlignet med lande, hvor adgangen er begrænset. Vær opmærksom på, at adgangsreglerne for sådanne registre i EU de seneste år er justeret efter EU-retspraksis; det aktuelle omfang finder du på cvr.dk. Hvis en virksomhed viser ingen registreret reel ejer (»ingen reelle ejere«, med ledelsen som reserve), så verificér, om det er berettiget ud fra ejerstrukturen.
Hvordan tjekker du konkurs og andre statusser (konkurs, tvangsopløsning)?
Virksomhedens status i CVR er et af de vigtigste signaler. Almindelige værdier: »Normal/Aktiv« (i drift), »Under konkurs« (boet forvaltes af en kurator), »Under tvangsopløsning« (tvangsopløsning beordret af retten, f.eks. for manglende indsendelse af rapport), »Under frivillig likvidation« (frivillig likvidation), »Under rekonstruktion« (rekonstruktion under beskyttelse) og »Ophørt/Opløst« (virksomheden er ophørt).
Hver af disse statusser indebærer forskellig risiko — behandl dem ikke ens. Især »tvangsopløsning« forveksles ofte med almindelig likvidation, men signalerer, at myndigheden har tvunget opløsningen igennem. Tjek statussen umiddelbart før kontraktunderskrivelse og før større betalinger — den kan ændre sig i løbet af uger. Kig også på ændringshistorikken i CVR: hyppige ændringer af adresse, navn eller ledelse kan være tidlige tegn på problemer.
Hvordan tjekker du gæld under inddrivelse (Gældsstyrelsen)?
CVR viser registerdata og rapporter, men ikke aktuelle betalingsrestancer. Inddrivelse af offentlig gæld i Danmark varetages af Gældsstyrelsen. Et fuldt billede af betalingspålideligheden får du derfor først ved at kombinere kilderne: CVR-data, årsrapporten og — ved større kreditgrænser — en kommerciel kreditrapport, der vurderer risiko.
I praksis: for en ny modpart, kombiner tre ting — CVR-statussen, tilstanden fra seneste årsrapport (egenkapital, resultat) og en betalingssikring tilpasset risikoen (forudbetaling, kortere frist, en mindre første ordre). Danske data er offentlige, men spredt og på dansk, så at samle disse tre signaler til én vurdering er netop det, en NordScan-rapport gør for dig.
Hvordan læser du en dansk årsrapport — hvad skal du kigge efter?
En årsrapport består af nogle faste dele: ledelsesberetningen, resultatopgørelsen, balancen og noterne; hos selskaber med revisor kommer revisionspåtegningen til.
Hvad skal du kigge efter i praksis? For det første egenkapitalen: er den positiv, og skrumper den ikke år for år — negativ egenkapital er et alvorligt signal. For det andet resultatet og — hvis oplyst — omsætningen: et enkelt svagere år er ingen dom, men en faldende tendens er det. For det tredje antallet af ansatte: et pludseligt fald kan gå forud for problemer. For det fjerde revisors udtalelse, hvis den findes: tag forbehold i revisionspåtegningen alvorligt.
Du behøver ikke være analytiker — det er nok at sammenligne de seneste to-tre år og spørge modparten om det, der stikker ud.
Har hvert dansk selskab en revisor?
Nej. Ifølge Erhvervsstyrelsen kan de mindste selskaber — efter at have opfyldt størrelsesbetingelserne i to på hinanden følgende år — fravælge revision af regnskabet (fravalg af revision). I praksis betyder det, at rapporterne for mange små danske virksomheder ikke gennemgås af en uafhængig revisor.
Hvad betyder det for verificeringen? En manglende revisionspåtegning hos en lille virksomhed er normalt, ikke et advarselstegn. Ved større kontrakter er det dog værd at vide, om tallene er efterprøvet uafhængigt. Oplysninger om revisor og et eventuelt fravalg findes i selve årsrapporten og i CVR-oplysningen.
Hvordan tjekker du, hvem der repræsenterer et dansk selskab?
I CVR-oplysningen finder du ledelsen (direktion), en eventuel bestyrelse og tegningsreglen — hvem der kan tegne forpligtelser på selskabets vegne, og i hvilken sammensætning. Det er vigtigt ved større kontrakter: en underskrift fra en uberettiget person kan udløse tvist om forpligtelsens gyldighed.
I praksis: før du underskriver en stor kontrakt, sammenlign underskriveren med tegningsreglen i CVR og sørg for, at vedkommende er bemyndiget alene eller sammen med en anden navngiven person. Er repræsentationen fælles, så sørg for alle underskrifterne.
Hvornår og hvor ofte bør du tjekke en dansk modpart?
Minimum er et tjek før den første kontrakt og før enhver transaktion med forudbetaling eller kredit. CVR-statussen kan ændre sig på få uger: indtræden i tvangsopløsning, konkurs eller rekonstruktion annoncerer sig sjældent lang tid i forvejen.
God praksis: gentag tjekket ved kontraktfornyelse og ved forhøjelse af kreditgrænsen; overvåg nøgleleverandører og -kunder regelmæssigt, f.eks. kvartalsvist; gem daterede bekræftelser (f.eks. VIES-resultatet). Da dataene er på dansk og spredt mellem CVR, Virk og Gældsstyrelsen, betyder en gentagelig rutine — eller en rapport, der samler dem for dig — mere end ét enkelt manuelt tjek.
De vigtigste danske begreber i korte træk
CVR-nummer — den 8-cifrede virksomhedsidentifikator. Moms — dansk moms; EU-momsnummeret er DK + CVR. Årsrapport — den årlige finansielle rapport, offentlig på cvr.dk (på dansk). Reelle ejere — reelle ejere (kontrol som hovedregel over 25 %); legale ejere — legale ejere. Konkurs — konkurs; tvangsopløsning — tvangsopløsning ved retten; frivillig likvidation — frivillig likvidation; rekonstruktion — rekonstruktion. Tegningsregel — selskabets tegningsregel. P-nummer — identifikator for et enkelt forretningssted. Gældsstyrelsen — myndigheden for gældsinddrivelse.
Disse godt ti begreber er nok til at bevæge sig sikkert i det danske register og en modparts dokumenter.
Hvad skal du være opmærksom på? Advarselstegn
Typiske advarselstegn ved verificering af en dansk modpart: en meget ung virksomhed, der søger en stor kontrakt eller lange betalingsfrister; en anden status end »Normal« (især tvangsopløsning, konkurs, rekonstruktion); ingen frisk årsrapport eller en rapport indsendt for sent; IVS-formen, som burde være omdannet; hyppige ændringer af navn, ledelse eller adresse; adresse hos et »virtuelt kontor« uden reel tilstedeværelse; uoverensstemmelser mellem det, virksomheden oplyser om sig selv, og CVR-oplysningen.
Intet enkelt tegn er afgørende i sig selv — en ung virksomhed kan være en fremragende partner. Men flere tegn på én gang er en god grund til at bede om forklaringer, sikre betalingen eller vælge en anden leverandør.
Vær opmærksom på »ægte virksomhed«-svindel: registret bekræfter, at en virksomhed findes, men ikke at personen, der skriver til dig, faktisk repræsenterer den. Bekræft kontonummer og betalingsoplysninger via en kanal fra en officiel kilde (virksomhedens hjemmeside, tilbagekald), ikke fra den modtagne faktura — især ved en pludselig »ændring af kontonummer« lige før en betaling.
Hvor lang tid tager det at tjekke en dansk virksomhed, og hvad koster det?
At gøre det selv er ikke ét klik. Du slår virksomheden op på cvr.dk på dansk, åbner årsrapporten i Virk, verificerer EU-momsnummeret i VIES og gemmer en dateret bekræftelse — og hvor meget regnskabsdetalje der oplyses afhænger af virksomhedens regnskabsklasse, så du skal stadig læse det korrekt. Gæld under inddrivelse ligger uden for CVR, i en særskilt kilde (Gældsstyrelsen).
Kommercielle kreditrapporter (risikovurdering, scoring, data om restancer) er en ekstra omkostning og værd at overveje ved større kreditgrænser. Hvis du tjekker modparter regelmæssigt eller ikke læser dansk, forkorter en NordScan-rapport hele processen til én enkelt søgning: registerdata, statusser og økonomi samlet på dit sprog. Søgningen er gratis, og fulde rapporter køber du kun, når du faktisk har brug for dem.
Hvordan tjekker du en dansk virksomhed uden at kunne dansk?
Det danske register er usædvanligt åbent, men data, statusser og rapporter er mest på dansk (cvr.dk har delvist en engelsk version). Statusser og virksomhedsformer er lette at forveksle — tvangsopløsning er ikke en almindelig likvidation, og et ApS adskiller sig grundlæggende fra et I/S i hæftelse.
NordScan viser data om danske virksomheder på 9 sprog: statusser, virksomhedsformer og finansielle felter er oversat og forklaret, og rapporten linker til kilderne, så du altid kan gå til originalen. Indtast CVR-nummeret eller virksomhedsnavnet i søgningen, og se den fulde rapport — den hurtigste vej fra »jeg har et tilbud fra Danmark« til »jeg ved, hvem jeg har med at gøre«.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvor mange cifre har et dansk CVR-nummer?
- Otte. EU-momsnummeret er præfikset DK + de 8 cifre i CVR-nummeret (DK + CVR).
- Er det gratis at tjekke en virksomhed i Danmark?
- Rådata, status og årsrapporter er offentlige i Danmark på cvr.dk og i Virk, men føres på dansk, og omfanget af de offentliggjorte regnskabstal afhænger af virksomhedens regnskabsklasse — du skal selv læse og fortolke dem. Gæld under inddrivelse ligger uden for CVR, i en særskilt kilde. Vores rapport samler disse dele til ét læsbart svar.
- Hvad er forskellen på CVR og Virk?
- CVR er selve registret (data), mens Virk (virk.dk) er den offentlige portal, hvor virksomheder klarer opgaver, og hvor bl.a. årsrapporter gøres tilgængelige. Begge føres af Erhvervsstyrelsen.
- Hvordan tjekker du et dansk momsnummer?
- EU-momsnummeret er DK + de 8 cifre i CVR-nummeret. Verificér det i EU's VIES-system; momsregistreringen håndteres af Skattestyrelsen.
- Hvad betyder statussen »tvangsopløsning«?
- En tvangsopløsning af selskabet beordret af retten — oftest for manglende indsendelse af årsrapport eller andre overtrædelser. Et alvorligt advarselssignal, i modsætning til en frivillig likvidation.
- Findes IVS-formen stadig i Danmark?
- Nej — IVS (iværksætterselskab) blev afskaffet i 2019, og eksisterende selskaber skulle omdannes til ApS. At støde på et aktivt IVS er et signal om at afklare statussen.
- Er danske årsrapporter tilgængelige gratis?
- Indsendte årsrapporter (årsrapport) fra kapitalselskaber er offentlige på cvr.dk og i Virk, men de er på dansk, og hvor meget der oplyses afhænger af regnskabsklassen — de mindste virksomheder viser måske ikke omsætning. Tallene skal du stadig aflæse korrekt (resultat, egenkapital, balancesum, antal ansatte) og vurdere, hvor aktuelle de er. Det er netop det, vores rapport gør.
- Er proff.dk et officielt register?
- Nej — det er en privat tjeneste, der samler åbne CVR-data. Den officielle kilde er CVR (cvr.dk / Virk) ført af Erhvervsstyrelsen; ved uoverensstemmelser gælder CVR-oplysningen.
- Hvad betyder »reelle ejere« i det danske register?
- Reelle ejere — de fysiske personer, der i sidste ende kontrollerer virksomheden, som hovedregel gennem mere end 25 % af andelene eller stemmerne. Data er offentlige i CVR. »Legale ejere« er derimod de juridiske ejere (f.eks. et moderselskab).
- Hvordan tjekker du en dansk virksomhed på dit eget sprog?
- Indtast CVR-nummeret eller virksomhedsnavnet i NordScans søgning — rapporten viser registerdata, statusser og finansielle felter oversat til dansk, med links til de officielle kilder.
Tjek en virksomhed — første rapport er gratis
Registerdata, ledelse, ejere og økonomi — i én PDF-rapport på dit sprog.
Relaterede vejledninger
Denne vejledning er kun til information og udgør ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning. Regler og registerpraksis kan ændre sig — oplysningerne i det pågældende lands officielle registre er altid afgørende.